Sådan tager du gode billeder af din MC med iPhone

Sådan tager du gode billeder af din MC med iPhone

SPONSORERET:

Ønsker du at tage billeder af din MC fordi du sælge din MC eller nogle dele, er det vigtigt at din annonce har et godt billede! Det er det første, som brugerne ser, og derfor det de vurderer ud fra. Her får du nogle gode tips til, hvordan du med din iPhone kan tage gode billeder af din MC eller MC-dele.

Kameraet i iPhone-telefonerne bliver bedre og bedre, i takt med at teknologien udvikler sig, og man kan derfor sagtes bruge sin iPhone, hvis vil have gode, skarpe billeder til sin annonce.

Gør din MC foto-klar

Billederne bliver allerbedste, hvis du sørger for, at din MC er helt klar. Gør den derfor rent før du begynder at tage billeder, så vil den tage sig flottest ud på billederne. Stil også motorcyklen på en flot måde, altså drej fx forhjulet til den ene side og tænd forlygterne.

Tag gerne mange billeder, og fra forskellige vinkler. Gå også helt tæt på motorcyklen og dens detaljer, ekstraudstyr, osv. Din iPhone tilpasser sig automatisk når du går tæt på objektet, den går i det såkaldte makro-mode, så kun en del af billeder bliver skarpt.

Omgivelserne og vejret er vigtigt

Når din MC er blevet gjort foto-klar, er det vigtigt at du finder en baggrund der er rolig og smuk, men stadig naturlig for en MC. Et flot landskab udgør en bedre baggrund end en grå mur, det giver godt med luft i baggrunden.

Når du har fundet et godt sted, hvor du vil tage billederne, skal du overveje vejret. Regnvejr og solskin er generelt dårligt, hvis du vil have et godt billede af din MC. Gråvejr er faktisk det bedste vejr til at tage dine billeder i – der er ingen skygger der kan forstyrre detaljerne på din MC.

Billedets komposition og efter-redigering

Når du tager billederne, kan du sætte dig ned i knæ, så du tager billederne i linje med din MC – det tager sig bedre ud end hvis du bare tager det forfra. Husk at levne pladsen omkring motorcyklen, så billedet kan beskæres til forskellige formater. Det giver det bedste resultat, hvis bagenden af motorcyklen er tættere på billedkanten end forenden, så der er luft foran din MC.

Et billedes komposition har stor betydning for, om billedet bliver godt. Du kan aktivere hjælpelinjer på din iPhone, sådan at du kan bruge kompositionsreglen om tredjedelen: Øverste tredjedel af billedet skal være himmel og de nederste to tredjedele af billedet viser din MC, hvilket giver god harmoni i billedet. Det kan også hjælpe til at billedet er lige – det kan hurtigt distrahere, hvis baggrunden er skæv.

Efter de gode billeder er taget, kan det virkelig hjælpe og gøre en forskel for din annonce, hvis de bliver redigeret. Det behøver ikke kræve det store redigerings-arbejde, men lidt redigering af farverne og tonerne kan gøre underværker. Der findes mange gode redigeringsapps som kan downloades, men det indbyggede redigeringsprogram der er i iPhones og mange andre smartphones er egentlig tilstrækkeligt til dette formål.

 

Skriv en kommentar