Sådan forbereder du dig til motorcykelferien

Sådan forbereder du dig til motorcykelferien

SPONSORERET:

Om motorcykelferien går mod storby, sydens sol eller måske bare en tur rundt i Danmark, gælder det om at være godt forberedt. Med den rette forberedelse og planlægning er der større chance for en god og rolig tur – og ikke mindst øger du sikkerheden for dig selv og dine medtrafikanter.

 

Pakning af motorcyklen

Hovedreglen er at medbringe så lidt som muligt på rejsen, da hvert ekstra kilo påvirker motorcyklens køreegenskaber i negativ retning.

På en længere tur er en tanktaske næste uundværlig. Sørg for at pakke det tungeste gear som f.eks. værktøj nederst i tasken. Mindre genstande, der skal være nem adgang til, kan du med fordel placere øverst i tasken. Det gælder f.eks. landkort, kreditkort og solbriller.

Du får sikkert også brug for sidetasker, hvor det igen gælder om at pakke det tungeste udstyr nederst. Vær desuden generelt opmærksom på at pakke tungt udstyr ind mod midten af motorcyklen.

Endelig er det afgørende, at alt gear er spændt helt fast på cyklen, så intet falder af undervejs. Det kan skabe særdeles farlige situationer for dig selv og dine medtrafikanter.

 

Værktøj og reservedele

Du må ikke gå ned på udstyr. Med et mindre udvalg af værktøj og reservedele bør du selv kunne klare de fleste situationer. Hvis pladsen tillader det, kan det anbefales at medbringe f.eks. multiværktøj, gaffel- og unbrakonøgler, pærer, tændrør og sikringer.

 

Gennemgå din motorcykel

Inden turen bør du lave en grundig gennemgang af din motorcykel – eller få hjælp til det af en mekaniker.

Du kan med fordel gennemgå følgende:

  • Lys
  • Vindskærme
  • Dæk og dæktryk
  • Kædekittet
  • Skiver og bremseklodser
  • Køler-, olie- og bremsevæske

Husk også at tage en prøvetur med fuld oppakning.

 

Hvad skal medbringes?

I forventningsglæden kan man hurtigt glemme at få det hele med til turen. Herunder en lille tjekliste, som dog ikke nødvendigvis er fuldstændig:

  • Det røde SOS-kort (kan hentes til smartphone)
  • Grønt forsikringskort
  • Kørekort
  • Sygesikring
  • Pas
  • Forsikringspapirer
  • Registreringsattest
  • Kreditkort og evt. lokal valuta
  • Lappegrej
  • Reservenøgle til cyklen
  • Førstehjælpskasse
  • Kamera
  • Mobiltelefon og lader
  • Solbriller
  • Lommelygte
  • Affaldssække
  • Værkstedsmanual

Lovgivning for færdsel i udlandet

Inden afrejse er det også en god idé at sætte sig ind i lovgivningen for færdsel med motorcykel i de lande, du forventer at besøge. Den Europæiske sammenslutning af motorcykelorganisationer – FEMA – har lavet en fin oversigt, hvad angår lovgivningen i de europæiske lande.

Skriv en kommentar