Måske du lige som mange andre, mangler inspiration til din næste motorcykeltur. Her giver vi dig 5 oplagte steder for dig der er vild med fart i naturskønne omgivelser. Så find din motorcykel frem, tag din partner eller ven med og tag sammen afsted ud i naturen.
Cruise omkring Silkeborgsøerne
Et skøn naturperle, som alle på motorcykel bør lægge vejen forbi er de Silkeborg samt byens varemærke, nemlig Silkeborgsøerne. Her kan du cruise omkring søerne, nyde livet, det smukke vand, samt fuglenes kvidren. Store dele af søerne er omkranset af frodig og vild skov, som fuldender din naturoplevelse i Silkeborg. Tag ind til byens centrum for at nyde de charmerende gader og tag et hvil og få en god kop kaffe eller en frokost på en af byens mange cafeer.
Du kan læse meget mere om arbejdet omkring søerne, samt om byens andre seværdigheder og aktiviteter på Vores Silkeborg.
Langs Strandvejen til Marselisborg i Århus
Hvis du endnu ikke har oplevet den lange smukke strækning der løber langs havet fra Århus Havn og til Marselisborg skov, er det på tide at komme afsted. Her kan du med vind i håret nyde det åbne hav på din ene side, samt beskue de imponerende villaer der ligger på Strandvejen, på din anden side. Oplagt er det ligeledes at besøge Dyrehaven i Marselisborg Skov, eller stranden man kan gå til derfra.
Smukke Ry
Ry er en af de smukkest byer i Jylland. Tag din motorcykel hertil og udforsk området. På denne måde sikres du en eventyrlig og afslappet tur. Byen byder både på skov og smukke søer. Gå en tur i den gamle bydels gader, for at fuldende jeres besøg i Ry.
Ringkøbing fjord
Langs Ringkøbing fjord er det ligesom langs strandvejen i Århus oplagt at cruise langs vandet og få vind i håret. Her kan du opleve en lang tur med en masse autentisk og vild natur. Ringkøbing har en lang række seværdigheder som vil være oplagte af aflægge et besøg når i alligevel befinder jer i nærheden.
Hjørring
Hjørring er en forglemt skat i det Jyske billede, men er med garanti en motorcykeltur hver. De mange kuperede og svingende landeveje der befinder sig i denne landsdel er fede at køre på. Kør med fordel forbi det smukke og imponerende Rubjerg Knude Fyr, som i 2019 blev kendt som fyret, der blev rykket længere ind i landet for at undgå at det ville gå til grunde i takt med at havet æder kysten. Fyret er både smukt at se udefra, men hvis du vælger at begive dig op ad de stejle trapper, vil du blive belønnet, med den smukkeste udsigt ud over strand og vildt klitlandskab. En oplevelse man sent vil kunne glemme.
Forhåbentligt har har denne artikel givet dig blod på tanden til at cruise ud i det jyske landskab og aflægge de skønne naturperler et besøg.
Så er der ikke andet tilbage end at sige: “God tur!”