Tid til træf – et overblik over de bedste MC-træf

Tid til træf – et overblik over de bedste MC-træf

SPONSORERET:

Sommeren er højtid for danske motorcykelentusiaster. Få her en oversigt over, hvilke MC-træf du kan tage til. 

Snart skinner solen atter fra sit højeste punkt, og ud over spirende kornmarker og skyer på himlen betyder det også, at højsæsonen nærmer sig for danske motorcykelentusiaster.

Sommeren er den tid på året, hvor maskineriet endelig skal slippes løs, kilometertælleren for alvor skal op at ringe, og det nye udstyr måske skal have luft under vingerne for første gang. Og så er det højsæson for MC-træf, som der er stor tradition for i flere dele af landet.

Hvis du bare er en brøkdel som de fleste motorcyklister, ved du, at MC-træffet er din mulighed for at vise din maskine frem blandt ligesindede, få nye input og ikke mindst dele glæden ved de tohjulede maskiner blandt de mennesker, der forstår din interesse allerbedst.

Problemet er bare, at det kan være svært at vide, hvor man skal kigge hen og hvornår, hvis det handler om at få det hele med.

Her følger et kort overblik over de MC-træf, du kan tage til under danske himmelstrøg i sæsonen 2018

 

Kig forbi diverse MC-fora

Inden du ruller ud i sommerlandet på dugfriske sommerdæk, er de mange MC-fora et godt sted at forberede sig. Her kan du flere steder danne dig et indtryk af, hvilke træf der er sat til at foregå, og hvilken type arrangement der er tale om.

Eksempelvis har MC Touring Club Denmark en kalender på deres hjemmeside, der viser datoerne for de arrangementer, de har fået oplyst. Nok er oplysningerne om arrangementer sparsomme, men det kan give dig et tidligt indtryk af, hvilke dage der kan være værd at reservere.

Datoerne, som MC Touring Club Denmark har anført, løber fra først i maj til slut oktober.

 

Thy Træf er et must i kalenderen

Ud over de træf for motorcykelfolket, der allerede har fundet sted, såsom det årlige MC-træf i Esbjerg gennem 29 år, er der naturligvis stadig masser at se frem til.

Heriblandt det tilbagevendende Thy Træf i det vestjyske. Det selvudnævnte ”Danmarks hyggeligste træf” er i 2018 nummer 40 i rækken.

Der er tale om MC-træf af den gamle skole, hvor hyggen, samværet og helhedsoplevelsen er lige så meget i højsædet som motorcyklerne.

De senere år har træffet i Thy haft i omegnen af 5000 besøgende gæster og har budt på både talrige musikalske live-indslag, solid bespisning og efterfølgende fest ud på de sene timer.

Kort sagt er Thy Træf et must i kalenderen, hvis du har lyst til at opleve en af Danmarks absolut største, årlige tilbagevendende begivenheder for motorcykelentusiaster.

 

Fuld gas inden for fængselsmurene

Et mere anderledes MC-træf er det, der de seneste fire år har fundet sted bag murene hos Horsens Statsfængsel, tidligere under navnet Horsens State Prison Motorcycle Festival. Det blev lavet om i år, hvor arrangementet er koblet sammen med en tattoo-messe, hvorfor det nu hedder Prison Ink Bike Meet.

Der er tale om et endags træf, hvor der traditionen tro bydes på kolde øl og andre friske forsyninger. For som lovlydig deltager har man mulighed for den usædvanlige mulighed at overnatte i fængslet. Horsens Statsfængsel udlejer nemlig dertil indrettede celler i deres egen SleepIn.

Og selvom danske motorcykeltræf har tradition for at foregå under ordnede forhold og i ro og mag, er det trods alt inden for fængselsmurene. Så sørg for, at din kværn lever op til lovkravene, og du ikke har glemt at skifte til sommerdæk i farten.