Har du også haft din motorcykel til at stå i en garage hele vinteren, er det snart ved at være på tide at give den et grundigt eftersyn, så du kan sikre dig, at den er klar til den kommende sæson.
Motorcykelsæsonen herhjemme i Danmark starter d. 1. marts, og inden den dato bør du derfor have tjekket din motorcykel og gjort den klar, så den kan yde sit bedste, når vejret begynder at blive bedre.
Læs med her hvor du vil blive præsenteret for en række gode tips til, hvordan du kan gøre din motorcykel forårsklar.
Juster og kontroller alle delene på motorcyklen
Det er først og fremmest en rigtig god idé at justere og kontrollere samtlige dele på din motorcykel. Det gælder blandt andet lygterne, lysene, hornet, tændrørene, kølervæske, luftfiltret, udstødningssystemet, tandhjulene, kæden og støddæmperne.
Herudover bør du gennemgå de elektriske elementer. Hvis du ikke gør det, kan det resultere i alvorlige problemer, der højst sandsynligt betyder dyre reparationer hos det lokale værksted. Det elektriske på motorcyklen dækker for eksempel over ir i samlingerne.
Tjek slangerne og kablerne for lækager og mørhed
Hvis du vil gøre din motorcykel forårsklar, bør du ydermere tjekke slangerne og kablerne for lækager og mørhed. Hvis du her opdager, at de enten er utætte eller meget tæt på at være utætte, bør du naturligvis skifte dem med det samme.
Du bør ydermere sørge for at tjekke motorcyklens batteri, da det er meget normalt, at det bare står og bliver fladt over vinteren.
Derfor er det meget vigtigt, at du sørger for at genoplade det og efterfylde det med vand, inden du begiver dig ud på landevejene igen, når foråret begynder.
Undersøg motorcyklens dæk, og giv dem noget luft
Det er tilmed vigtigt, at du sørger for at tjekke motorcyklens dæk. De kan nemlig blive stive og flade i gummiet, hvis du har haft den til at stå stille henover vinteren. Det kan tilmed være, at de har fået nogle flade punkter, og derfor er det bestemt en god idé at give dem noget luft.
Ydermere bør du undersøge, om mønsteret på dækkene er minimum 1 mm., og det kan desuden være en god idé at få målt dæktrykket, hvilket du kan få gjort hos den lokale tankstation.
Sørg for, at samtlige lygter lyser optimalt
Der sker desværre rigtig mange ulykker på motorcykler i forbindelse med, at de andre trafikanter simpelthen ikke får øje på motorcyklisten. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at tjekke alle lygter og lys.
Lyser de ikke optimalt, kan det være, at du blot skal stille lidt på dem, eller måske er du nødsaget til at udskifte dem helt med nogle nye for at gøre din motorcykel fuldstændig klar til foråret.
Herudover bør du smøre og kontrollere samtlige bevægelige dele samt greb og kabler. På den måde vil al manøvreringen på motorcyklen nemlig glide lettere.
Puds din motorcykel, inden du kører den første tur
Inden du skal have din motorcykel med ud på den allerførste tur i den nye sæson, bør du tilmed huske at pudse den, og her er det vigtigt, at du kommer rigtigt godt ind i samtlige kroge, så både snavs og skidt fjernes fuldstændigt.
I forbindelse med rengøringen kan du med fordel notere dig, hvilke dele på motorcyklen der enten trænger til en udskiftning eller en efterspænding.
Du bør desuden sørge for at tjekke bremsevæsken og bremseklodserne og naturligvis undersøge oliefilteret og olien. På den måde garanterer du nemlig, at motoren bliver belastet så lidt som muligt.
Foruden at gøre motorcyklen klar til foråret bør du naturligvis gøre det samme med din bil, og på autospecialist.dk finder du en masse gode guides i forbindelse med netop det.