Ny i VVS-verdenen? Kom i gang her

Ny i VVS-verdenen? Kom i gang her

SPONSORERET:

I alle hjem vil der før eller senere opstå arbejde i forbindelse med vand-, varme- og sanitetssystemerne. Du kan eksempelvis komme ud for, at du skal have skiftet din vandhane, eller der kan opstå andre problemer med din vandforsyning. Det kan derfor være nyttigt for dig at vide, hvordan du kommer i kontakt med en VVS-installatør. Men hvordan får du lige fat i den rette person? Og er der måske noget VVS-arbejde, som du kan udføre selv? Læs videre og bliv klogere!

Tjek anmeldelser fra andre kunder

Som et første skridt kan du spørge rundt, hvilke erfaringer dit personlig og lokale netværk har med VVS-installatører i området. Du kan både spørge ansigt-til-ansigt, eller du kan bruge online forummer eller Facebook-grupper. Det er selvfølgelig de personer, som selv har fået hjælp til VVS-arbejde, der kan give dig de bedste anbefalinger af de mulige virksomheder. Du  bør især være opmærksom på negative anmeldelser, og hvis du bruger dit netværk effektivt, kan du styre uden om de dårlige oplevelser.

Pris og levering

Prisen på den VVS-opgave, du skal have løst, kan variere fra installatør til installatør. Dette skyldes blandt andet, at VVS-installatørerne hver har specialiseret sig inden for visse områder, og at de sætter deres pris herefter. Det kan derfor betale sig at kigge efter prisen på din specifikke VVS-opgave, hvis det er vigtigt for dig, at prisen ikke overskrider dit budget. Desuden kan leveringstiden variere markant, så har du en akut opgave, som skal løses, bør du tjekke, hvilke VVS-virksomheder der kan levere med den korteste leveringstid.

Indhent tilbud fra flere VVS-intallatører

Hvis du allerede har en liste med flere kvalificerede VVS-virksomheder, der kan løse din opgave, kan du indhente konkrete tilbud fra de forskellige firmaer. Herved kan du sortere kandidater fra alt afhængigt af pris, leveringstid og overordnet serviceniveau, så du til sidst ender med blot én installatør på din liste. Med denne fremgangsmåde har du noget specifikt at forholde dig til – nemlig de forskellige VVS-virksomheders konkrete tilbud – når du skal træffe en endelige beslutning om, hvem der skal udføre dit arbejde.

Kan du udføre VVS-arbejdet selv?

Det kan i visse tilfælde være muligt for dig at udføre VVS-arbejdet selv. Den generelle regel er, at hvis det er en vandinstallation, må du gerne udskifte dele til den, så længe den nye del er af samme type som den gamle. De fleste andre typer VVS-opgaver skal du have professionel hjælp til.

Du må du gerne selv:

  • Tilslutte en bruser med en slange
  • Tilslutte et blandingsbatteri
  • Tilslutte et brusearmatur
  • Udskifte pakninger i armaturer
  • Tilslutte et toilet
  • Tilslutte en vaskemaskine/opvaskemaskine til vandet

Ved kloak- og afløbs-installationer skal du i de fleste tilfælde have en professionel installatør til at hjælpe dig. For at holde miljøforurening ved et minimum, må man kun bruge autoriserede virksomheder til at arbejde med brugt vand. Med brugt vand menes vand, der ledes til afløbet. Som forbruger må du dog gerne selv arbejde på afløbs-installationer, hvis de er af simpel karakter og ikke har sundheds- eller miljømæssige risici. Du må eksempelvis gerne installere en tagrende.

I forhold til gas-installationer så kan det være særdeles farligt selv at lave indgreb, da der kan være risiko for eksplosioner. Fejlagtige eller mangelfulde installationer kan også føre til udsivning af kulilte. Det er derfor ekstremt vigtigt, at disse installationer bliver udført korrekt, og du må som forbruger ikke selv foretage ændringer på gas-installationer. I stedet skal du tage kontakt til en autoriseret VVS-installatør.